tirsdag den 5. februar 2013

At ha' en gave?

Evne eller 'bare god'?

Da kæresten & jeg havde vores god-nat-skat-aften-snak, snakkede vi om de billeder jeg havde sendt ham i løbet af dagen. Da det pludselig kom fra ham, at han syntes at det var lidt snyd at efter hans mening, så syntes han at jeg var god til at få 'energierne' med på mine billeder. & hvor han sagde, at forskellen på hans & mine billeder var, at hans var teknisk korrekte & at mine havde energi.
Han er musiker & har lavet musik, i det der for mig føles som en evighed. Han er SÅ sikker på sig selv på det område, at jeg indimellem har været meget irriteret på ham. Nok &så en smule misundelig over, at han (med rette ;)), ved at det han laver er godt! Den vil JEG &SÅ ha'!!!

Han har haft MEGET opbakning med hjemmefra. HELE hans familie, har & gør stadig, lavet & levet af musik.
Det har jeg IKKE med fra min barndom. Jeg ved at min biologiske mor, tegner meget. Men hende er jeg jo ikke vokset op med & hvis jeg var, tror jeg ikke, at de kunstneriske udfoldelser ville ha' været på tapetet. Hun er psykisk syg & MEGET ustabil. Så det er i mine øjne, det der ville ha' fyldt mest. Hun fylder gigantisk MEGET!
Min søster er MEGET god til at tegne & jeg har ALTID følt mig underlegen. For min far & mor (min mor er min 'bonus-mor', men som har adopteret mig & som jeg opfatter som min mor), roste ALTID min søster til skyerne. Jeg kunne ikke tegne på samme måde. Så jeg opgav at blive ved med at forsøge. & jeg havde intet camera. Når jeg så ville vise min far billederne, virkede han ikke særlig interesseret. & det var heller ikke noget han opfordrede mig til at fortsætte.

Men da jeg så skulle starte på min første efterskole. Fik jeg lov til at låne min fars spejlreflekskamera. Det var FØR at de digitale camera'ere var 'tilgængelige' for 'the common people' ;)
På efterskolen, havde de et mørkekammer, hvor dem der var på fotoholdet kunne få lov at gå ned når de ville. Jeg har lært MEGET teknisk & foto-mæssigt af det. Jeg syns ALLE, der nu om dage skal uddannes til fotograf, skulle prøve at arbejde med et old-school camera & et mørkekammer. Så de kan få en idé om, hvordan det hænger sammen & at SE hvor de gode billeder er!
Så de, kan lære at lege med det naturlige lys. Lære at 'work with what u got!'

Jeg syntes at det er blevet fór nemt nu om dage, at folk tror, at de kan en masse bare fordi at gode camera'er, er, blevet lettere tilgængelige. Det er nemt, at ta' et ok billed, smide det ind i et foto-redigerings-program & så få et smule bedre billed. Jeg er på Instagram, hvor jeg ser mange der gerne vil virke som om at de er 'fantastiske' fotografer, vil være kunsteriske, men hvor jeg ikke kan se det. De rør mig ikke, som et billed med kunstnerisk 'værdi' ville gøre.

søndag den 3. februar 2013

Historier fra dronningen af rodløshed - Del 2

Da jeg skulle sætte kæresten på toget hjem var det med et stik i hjertet. Han har de her tre skønne unger der bor ved ham fast. De er hjemme ved deres mor fra fredag til søndag, hver 14 dag. Det er med ambivalente følelser, for det er en KONSTANT reminder om at jeg ALDRIG vil kunne udfylde en bestemt rolle. At de dejlige unger ALDRIG vil blive MINE. At jeg et eller andet sted,  ALDRIG vil slå 100% til.

Jeg kan blive den seje bonus-mor, men det er jo IKKE helt det samme som at være deres mor! Jeg er selv skilsmissebarn & ved hvordan det er. Jeg var 'heldig' (hvis jeg ellers havde troet på held ;)), at jeg havde & har verdens bedste mor (min bonus-mor).
Jeg er adopteret af min bonus-mor & har ingen kontakt med min biologiske mor. Det er noget som jeg selv har valgt! Hun (min biologiske mor), ér, IKKE, til at regne med.

Den der med, 'hvad jeg må & IKKE må', er jeg kommet over. Vi, kæresten & jeg har efterhånden været sammen i lidt tid nu. & der har jeg efterhånden 'fundet ud af' eller 'lært', hvordan & hvorledes tingene hænger sammen.
Det er mere den der med, at jeg føler mig utilstrækkelig. Jeg ville ønske at de var MINE. For som jeg har sagt til kæresten, så er han uerstattelig. Det er jeg jo IKKE!
Hvis vi går fra hinanden, så mister jeg IKKE kun ham, men &så DEM!
Jeg har INGEN rettigheder. Så kan jeg 'bare' gå & savne dem. Men ikke ha' mulighed for at stille noget som helst op. Jeg kan jo mærke hvor glade de er for mig, & jeg er MINDST lige så glad for dem.

Det har været, SÅ FEDT, at se hvor meget fx., kærestens ældste er vokset i den tid, kæresten & jeg har været sammen. Fra at være en pige, der var, MEGET genert & usikker, ér, hun nu begyndt, at turde en masse. Det er super fedt at se, hvordan hun er begyndt at blomstre, bare på den korte tid jeg har kendt hende.
Jeg kan mærke at jeg har haft noget indflydelse & det er fedt! Men jeg føler at jeg hele tiden, skal løbe en smule hurtigere. At jeg skal gøre ekstra for at kunne slå til.
Det 'eneste' jeg har at tilbyde, er, den jeg er. Jeg tror IKKE, på den der med at skulle købe børn!
Det 'eneste' jeg KAN gøre, ér, at være tilstedeværende, nærværende & lytte, når de har brug for et par øre!!!

fredag den 1. februar 2013

At prøve noget nyt!!!

Jeg fik den her ide. Den har ligget & taget form i mit baghoved i noget tid. Igår satte jeg så handling på! ;)
Jeg besluttede mig for at prøve at starte en video dagbog. Jeg har SKREVET dagbog siden jeg var 9år gammel & jeg tænkte at jeg ville prøve noget nyt for én gangs skyld. Jeg har ingen ide om hvorhen det her projekt føre mig hen. & det er heller ikke noget der ender ude i cyberspace. Det er en ny måde at anskue tingene på & se om det har en anden effekt end at SKRIVE.

Det skrevne ord har en magt! Men det føles anderledes at sige tingene højt. Det er som om at tingene, bliver mere 'ægte' at det ikke længere er tænkte ord. Men noget der er SAGT højt & som ikke længere kan gemmes & glemmes i min hjernes krinkelkroge! Det var noget af en overvindelse, at skulle optage mig selv & at snakke om mine følelser på DEN måde. Det føltes, et eller andet sted, forkert & samtidig godt på én & samme gang.

Jeg ved ikke om jeg, når jeg engang er færdig, kæipper det sammen til en lille film eller om jeg bare lægger det over på en harddisk til når jeg engang er en gammel, gammel dame ;)
Det vil KUN tiden vise. & jeg er lidt spændt på hvad jeg møder i det her 'eksperiment' ;)