Livsglæden

Livsglæden

Hvor blev den af?

I formiddags, da jeg var på vej på arbejde, kommer der en mor med hendes lille dreng, gående imod mig. Den lille dreng går & fortæller mor, røverhistorier om hvad han skal & hvad han laver i børnehaven. Da han ser mig, stopper han op & siger som en MEGET farlig løve. Jeg spiller med på den & hopper 10 meter op i luften & laver en grimasse, som at jeg, VIRKELIG, bliver bange. Hvilket resultere i et MEGET STORT & smørret grin af den lille dreng. Hvorefter, jeg høre ham sige glædestrålende & pavestolt, til sin mor, "SE mor, JEG ER en MEGET farlig tiger!!!". Jeg gik derfra, med det meste gladelige smil, over, at jeg havde gjort denne lille dreng SÅ glad & SÅ stolt. Tænk at der skal så lidt til & der går intet af mig ved at have gjort det. Andet end at min dag også starter godt & starter med smil & glæde for mig også!!! Men HVORFOR er det at folk GLEMMER, at det er de SMÅ ting i tilværelsen, der gør det, det HELE værd? Hvorfor har MANGE, SÅ TRAVLT, at de glemmer, de små ting? Hvad tror de der sker?

Er det fordi de er bange? Er de bange for at komme til at se dumme ud? Blive latterliggjort? Hvorfor? Det jeg fik ud af denne situation, var, et smil fra moren, en stolt lille dreng, &, at jeg kunne gå med en dejlig varm følelse indeni!!! En af mine MEGET STORE drømme går snart i opfyldelse. & det har sat en milliard tanker igang. Jeg kendte engang denne fantastiske lille pige, som blev opereret i hjertet, for en hjertefejl. Hun var indlagt på Rigshospitalets Børneafdeling. Hun klarede sig forbløffende godt. Selv lægerne der havde opereret hende, var overrasket over HVOR GODT, hun klarede den. Det var en svær tid, for min veninde. & det er svært SOM veninde, at skulle stå på sidelinjen. For hvad fanden skal man sige til en mor, der skal have sin dyrebareste & kæreste eje, under kniven på den ord. Der er, ABSOLUT INGEN ord, der kan lindre eller gøre det bedre. Jeg blev harm på andre af min venindens, veninder, der bakkede ud. Jeg ved godt at DE, ligesom jeg var bange, IKKE vidste hvad de skulle sige, var bange for at sige det forkerte. Men de 'sagde' jo det FORKTE, ved at svigte, da hun mest havde brug for dem. Et ULTIMATIVT bedrag i MINE øjene. Jeg syntes, ærlig talt, IKKE, at man kan tillade sig at opføre sig på den måde!!! Det hele denne situation gjorde for mig var, at jeg tog en beslutning om, at SÅDAN, ville jeg ALDRIG blive eller gøre. & der dannede sig en ide, der nu er blevet til en drøm, at jeg vil være KLOVN på en børneafdeling. Hele situationen med drengen der legede løve/tiger fik mig til, at huske på min drøm & begynde, at drømme om den igen. Min drøm om at komme til NEW YORK, er, blevet VIRKELIG, LANGT TIDLIGERE, end jeg havde forventet. Nu er jeg begyndt, at turde at drømme igen. Så hospitalsklovn, HERE I COME!!!!!!!!