Jeg nulstillede min telefon her i weekenden. & har ikke rigtig været inde på min blog efterfølgende. Så jeg blev noget overrasket, da jeg idag, gik ind for at tjekke. Lysten var der, skrivelysten. Den har ellers været, IKKE eksisterende længe. Jeg har været lidt træt af det hele efter at jeg er kommet hjem fra "over there"
Det hele virker & føles, SÅ FORKERT, så gråt & SÅ kedeligt. Men NU, skal det da ud i æteren!!!
Savn
Sidder med, ja jeg ved ikke med hvor hoej feber, men i hvert fald med feber. Mit hoved foeles SAA tungt at det kan trille af, hvert oejeblik det skulle vaere. Jeg er traet & kunne sove dagene fuldkommen vaek. Det er saa bare lige det jeg ikke kan. Den afdeling af mit arbejde som er bosiddende her i New York. har besluttet at vi skal ud paa den her gaard som er en del af deres rehabiliterings center. Jeg snakkede med lederen her tidligere, om at jeg gerne ville blive her i New York. Saa ville jeg ha' muligheden for at faa samlet kraeftertil naeste uge. I de sidste to uger har jeg hoert ham praedike, stolpe op & stolpe ned om, hvor fedt det her er & at man giver folk, en chance & bla, bla bla. Da jeg kom & spurgte om jeg ikke kunne blive i NYC, saa jeg kunne komme paa fode igen fik jeg TO valgmuligheder. Enten kunne jeg ta' med op paa den der gaard eller ogsaa saa kunne jeg ta' hjem. Jeg foeler, et kaempe ansvar. Dem der valgte mig til at ta' afsted fra mit arbejde, har tiltro til mig & mine evner. Det var ogsaa derfor at jeg saa det som en god loesing at blive her i NYC & samle kraefter til den sidste uge her. Men NEJ!!! Jeg blev edderspaendt rasende & mistede LIGE DER, ALT respekt for ham leder. Jeg kan IKKE ha' et respekt for et menneske der i min verden siger, EN ting, alt imens han goer noget andet. Saa lige der paa stedet roeg respekten. 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar